Djeu d' mots
On djeu d' mot, c' est ene riyotreye rashiowe so ene omofoneye. Dj' ô bén k' c' est ene rireye k' on dit tot cåzant, pask' on mot rishonne foirt a l' oraye a èn ôte.
Ça pout esse dins ene crake u dins ene simpe response.
Piceure[candjî | candjî l’ côde wiki]
Les djeus d' mots candjnut bråmint sorlon les lingaedjes. Come d' efet, i gn a ki rotnut dins on lingaedje mins nén e-n ôte.
E walon, i polèt aler po on metou accint mins nén po èn ôte.
Egzimpes di vîs djeus d' mots, ki n' alèt k' e walon[candjî | candjî l’ côde wiki]
egzimpe 1[candjî | candjî l’ côde wiki]
- - Kimint çk' on s' lome ?
- - Avou ene tchandele
«lome» est comprins come codjowa do viebe si lomer dins l' prumire fråze, et do viebe si loumer dins l' deujhinme.
egzimpe 2[candjî | candjî l’ côde wiki]
Dins ene couyonåde classike, on mwaisse di scole, moussî avou ene blanke tchimijhe, s' ecrouke (modêye Henri Matterne[1]) et sketer li boton di s' col (pareymint tot montant so ene schåle dins l' modêye Emile Pecheur[2]). Si copleu lyi dit: «c' est l' prumî côp ki dj' voe èn instituteur ki n' est nén mwaisse di scole» (etindoz: ki n' sait mwaistri s' col di tchmijhe).
egzimpe 3[candjî | candjî l’ côde wiki]
Djeu d' mots rashiou sol mot «coye»: 1. mintreye, couyonåde; 2. tiesticule.[3]
Ricopiedje des djeus d' mots do francès[candjî | candjî l’ côde wiki]
- inte tchet et «mozete» (tradût d' on djeu d' mot francès avou «chatte»).[4]
- inte polet et djindåre (e francès, «poulet» po les deus).[5]
Sourdants[candjî | candjî l’ côde wiki]
- ↑ Zande et Twenete, paskeye l° (a-z aveuri)
- ↑ Rimas did dinltins p. (a-z aveuri)
- ↑ Christian Thirion, Li Rantoele (a-z aveuri).
- ↑ Christian Thirion, "[[s:Kés poyaedjes ?|]], Li Rantoele 95.
- ↑ Christian Thirion, Li Rantoele (a-z aveuri).